![]() |
| Diætistklinikken i Farum Tlf.nr: +45 44 48 42 42 Mobil: 25 21 23 34 |
Mail post@diaetistlaursen.dk |
Adresse Rådhustorvet 7, 1 sal 3520 Farum |
Overvægt er mere end blot en bekymring. Overvægt øger risikoen for sygdomme og helbredsmæssige problemer som f.eks. diabetes og forhøjet blodtryk.
Man kan efterhånden med rette betegne overvægt som folkesygdom og en global epidemi. Der i dag er ingen tegn på at befolkningen i den vestlige verden i fremtiden vil blive mindre overvægtige – på trods af lægevidenskabens fremskridt.
Det er desuden ironisk, at overvægten vinder frem på trods af nutidens skønhedsidealer.
Hvordan måles overvægt?
Læger anvender ofte det såkalte body mass index (BMI) til at afgøre om en person er overvægtig eller ej. Generelt siger man, at mennesker der har en BMI højere end 30, er overvægtige.
Hvis man har en BMI på 40 eller derover, betragtes man som svært overvægtig.
Mennesker der er svært overvægtige, har en større risiko for at udvikle helbredsmæssige problemer end mennesker med en BMI under 30.
BMI-SKEMA
|
Under 18,5 |
Undervægtig |
|
18,5-24,9 |
Normalvægtig |
|
25,0-29,9 |
Overvægtig |
|
30 og derover |
Svært overvægtig |
BMI er dog ikke et endegyldigt mål for overvægt – eller rettere fedme: f.eks. har bodybuildere og sportsfolk ofte en meget høj BMI men på trods heraf fortsat en sund vægt.
Derfor anvendes i dag også måling af kroppens fedtprocent til vurdering af kropsvægt. Fedtprocenten giver på mange måder et mere korrekt billede af kroppens sundhedsmæssige tilstand og anvendes derfor nu i de fleste træningscentre og vægttabsprogrammer.
Symptomer på overvægt
Symptomerne på overvægt kan være:
Hvornår bør man opsøge læge
Hvis du har symptomer forbundet med overvægt (som ovenstående) , kan du opsøge læge eller anden professionel hjælp. Hos lægen kan du få råd og vejledning om vægttab og overvægt.
Selv et mindre vægttab vil kunne forbedre eller forebygge helbredsmæssige problemer.
Vægttab er almindeligvis muligt via kostændringer, forøgelse af fysisk aktivitet samt adfærdsændringer. I nogle tilfælde kan receptpligtig medicin eller kirurgiske indgreb være mulige.
Årsager til overvægt
Kalorie-teorien og overvægt
Der findes mange teorier om årsagerne til overvægt. Den konservative opfattelse af overvægt er, at hvis man indtager flere kalorier end man forbrænder, bliver man overvægtig, fordi uforbrændte kalorier lagres som fedt.
Teorien er sandsynligvis ikke forkert, men nyere forskning tyder på, at der er flere faktorer, der har indflydelse på individets kropsvægt og overvægt.
Desuden er der modstridende faktorer i konservative kalorie-teori: Man kan – med en hvis præcision – måle en persons daglige kalorieindtag. Men man kan ikke måle en personstotale forbrænding af kalorier.
I dag stilles desuden spørgsmålstegn ved, om alle kalorier er ens – dvs. om alle typer kalorier har den samme indflydelse på (over)vægten. Der findes i øvrigt mange andre faktorer, der kan medvirke til overvægt (end kalorier).
De kendte årsager til overvægt
Her er en liste over de kendte faktorer, der alene eller i kombination, kan medføre overvægt
Komplikationer ved overvægt
Overvægt kan medføre en lang række symptomer og helbredsmæssige problemer. Følgende komplikationer kan opstå som følge af overvægt:
Livskvalitet og overvægt
Når man er overvægtig, kan den overordnede livskvalitet også forringes. Det er muligt, at man ikke længere er i stand til at udføre daglige pligter og gøremål eller deltage i bestemte aktiviter. Desuden kan der opstå episoder, som man opfatter som pinlige eller nedværdigende.
Der er ingen tvivl om, at overvægt mindsker såvel fysisk som psykisk velbefindende, hvilket har konsekvenser for livskvaliteten.
Nogle overvægtige mennesker undgår desuden offentlige steder og begivenheder – typisk af frygt for diskrimination, mobning eller latterliggørelse (hvilket kan være et reelt problem).
Andre faktorer der kan påvirke livskvaliteten kan være:
Vægttab, skal jeg tælle kalorier?
Antallet af kalorier, du har behov for, for et vellykket fedttab afhænger af mange faktorer, heriblandt din alder, kropsstruktur, stofskifte, aktivitetsniveau, etc. Den individuelle forskel er stor.
Det er derfor farligt og forkert at generalisere og give dig et specifikt antal kalorier, du skal spise hver dag. Det ville være som at famle i blinde. En bedre løsning og mere specifik til dig og din kropsstruktur er, at du fører en kost- og træningsdagbog, og derefter justerer madvalg og kalorieindtag afhængig af dine resultater.
De fleste mennesker oplever, at ved at foretage korrekte og sunde madvalg og samtidig få det rigtige forhold af protein, kulhydrat og fedt, vil de få tilfredsstillet deres sult uden problemer og derved begrænse madindtaget og få mulighed for at tabe fedt - uden at gå og tælle kalorier dagen lang, hvilket oftest resulterer i stort fokus på mad og endnu mere sult.
Vægttab? Tab fedt - ikke muskelmasse
I virkeligheden er vægttab et mislledende ord, du bør ikke stræbe efter at tabe dig i vægt, stræb i stedet efter eat tabe fedt. Du skal tilstræbe et fedttab på ca. 1 kg og maks. 1 1/ 2 kg om ugen. Med et større vægttab risikerer du, at det er muskelmasse, du taber.
Fundamentet til et vellykket fedttabsprogram er, at bibeholde og øge din muskelmasse og dermed dit stofskifte. Du kan opnå et øget stofskifte ved en kombination af vægttræning og den rigtige udholdenhedstræning.
Derudover kræves indtagelse af tilstrækkelig mængde kvalitetsprotein for at give kroppen næring til at øge din muskelmasse. Denne ekstra muskelmasse vil give dit stofskifte et kick og dermed give dig mulighed for at forbrænde flere kalorier hver dag.
Ud med badevægten
Som netop nævnt er vægttab i virkeligheden et misledende ord; hvis du udelukkende fokuserer på vægttab og konstant skal se tallene på din badevægt, begår du en stor fejl.
Badevægten fortæller dig nemlig ikke noget om, hvor meget fedt du har tabt. Husk, at et vægttab kan bestå af såvel vand, kulhydrat, fedt eller vital muskelmasse.
Faktisk er det muligt at reducere dine elskovshåndtag og samtidigt blive væsentligt mere tonet og markeret, uden at du har tabt et eneste kilo, fordi muskelmasse vejer 22% mere end fedt og fedt fylder meget mere end muskler.
Dette betyder, at når du erstatter fedtet på hofterne eller lårene med den samme vægtmængde muskler, vil både hofter og lår blive meget mindre.
Overvej at sætte badevægten ind i skabet og fokusér i stedet på, hvordan dit tøj sidder og hvordan du ser ud. Eller køb en fedtmåler, og tjek selv din fedtprocent en gang om måneden. Den vil fortælle dig, hvorvidt det er fedt eller muskelmasse, du har tabt