Overvægt og vægttab

Generelt om overvægt

                                                 

Overvægt er mere end blot en bekymring. Overvægt øger risikoen for sygdomme og helbredsmæssige problemer som f.eks. diabetes og forhøjet blodtryk.

Man kan efterhånden med rette betegne overvægt som folkesygdom og en global epidemi. Der i dag er ingen tegn på at befolkningen i den vestlige verden i fremtiden vil blive mindre overvægtige – på trods af lægevidenskabens fremskridt.

 Det er desuden ironisk, at overvægten vinder frem på trods af nutidens skønhedsidealer.

Hvordan måles overvægt?

Læger anvender ofte det såkalte body mass index (BMI) til at afgøre om en person er overvægtig eller ej. Generelt siger man, at mennesker der har en BMI højere end 30, er overvægtige.
Hvis man har en BMI på 40 eller derover, betragtes man som svært overvægtig.
Mennesker der er svært overvægtige, har en større risiko for at udvikle helbredsmæssige problemer end mennesker med en BMI under 30. 

BMI-SKEMA 

 



BMI er dog ikke et endegyldigt mål for overvægt – eller rettere fedme: f.eks. har bodybuildere og sportsfolk ofte en meget høj BMI men på trods heraf fortsat en sund vægt.

Derfor anvendes i dag også måling af kroppens fedtprocent til vurdering af kropsvægt. Fedtprocenten giver på mange måder et mere korrekt billede af kroppens sundhedsmæssige tilstand og anvendes derfor nu i de fleste træningscentre og vægttabsprogrammer.

Symptomer på overvægt

Symptomerne på overvægt kan være: 

• Dannelse af vom og generel udvidelse af kropsmassen
• Rygsmerter og/eller ledsmerter
• Snorken
• Søvnproblemer
• Ødemer (hævelser som følge af væskeophobelse) – typisk i ben, fødder og ankler
• Hos mænd: kønsorganer kan fremstå væsentligt mindre end normalt
• Søvnapnø
• Forværrelse af slidgigt
• Altid at have det varmt
• Overdreven sveden
• Udslæt eller infektioner i hudfolder
• At være stakåndet, opleve åndenød eller at miste pusten ved selv mindre aktiviteter
• Depression
• Døsighed, træthed eller udmattelse i dagtimerne 

Hvornår bør man opsøge læge

Hvis du har symptomer forbundet med overvægt (som ovenstående) , kan du opsøge læge eller anden professionel hjælp. Hos lægen kan du få råd og vejledning om vægttab og overvægt.
Selv et mindre vægttab vil kunne forbedre eller forebygge helbredsmæssige problemer.
Vægttab er almindeligvis muligt via kostændringer, forøgelse af fysisk aktivitet samt adfærdsændringer. I nogle tilfælde kan receptpligtig medicin eller kirurgiske indgreb være mulige.

Årsager til overvægt

Kalorie-teorien og overvægt
Der findes mange teorier om årsagerne til overvægt. Den konservative opfattelse af overvægt er, at hvis man indtager flere kalorier end man forbrænder, bliver man overvægtig, fordi uforbrændte kalorier lagres som fedt.
Teorien er sandsynligvis ikke forkert, men nyere forskning tyder på, at der er flere faktorer, der har indflydelse på individets kropsvægt og overvægt.

Desuden er der modstridende faktorer i konservative kalorie-teori: Man kan – med en hvis præcision – måle en persons daglige kalorieindtag. Men man kan ikke måle en personstotale forbrænding af kalorier.
I dag stilles desuden spørgsmålstegn ved, om alle kalorier er ens – dvs. om alle typer kalorier har den samme indflydelse på (over)vægten. Der findes i øvrigt mange andre faktorer, der kan medvirke til overvægt (end kalorier).

De kendte årsager til overvægt

Her er en liste over de kendte faktorer, der alene eller i kombination, kan medføre overvægt

• Usunde kostvaner: At spise fastfood, halvfærdige supermarkedsretter samt mad der indeholder mange kalorier, udgør en stor del af årsagerne til overvægt. Mangel på grøntsager i kosten er ligeledes en bidragende faktor til overvægt. Sukkerholdige varer (søde sager) bærer naturligvis også sin del af ansvaret for nutidens tendens til overvægt.

• Usunde spisevaner: At springe morgenmaden over medfører med stor sandsynlighed overvægt, idet man herved udsætter kroppens forbrænding med typisk 4-5 timer (indtil frokost). At spise for sent eller om natten er en anden usund spisevane. Hertil kommer portionsstørrelser og overspisning. Endelig er der de usunde mellemmåltider, som for mange er problem.

• Industrialisering af fødevarer: At en gulerod har en næringsmæssigt forringet værdi sammenlignet med en gulerod for 50 år siden, er et faktum. Det samme gælder en lang række andre grøntsager og kødvarer. Dette skyldes primært kommercialiseringen af fødevareindustrien; jo mere vand du kan fylde i et produkt, jo billigere bliver det at fremstille, og jo højere bliver avancen.

• Inaktivitet: Hvis ikke du er aktiv, forbrænder du ikke mange kalorier. I nutidens samfund befinder de fleste mennesker sig i (fysisk) inaktive situationer størstedelen af dagen. Dette betyder, at både arbejde og afslapning for de fleste individer er lig inaktivitet, hvilket medfører en stor sandsynlighed for overvægt.

• Søvnmangel: At sove mindre man har behov for (typisk under 8 timer pr. nat), kan medføre hormonelle ændringer, der kan øge appetitten og derved resultere i overvægt. Søvmangel kan desuden medføre lyst til kalorie- og kulhydratholdig mad, hvilket kan bidrage til overvægt.

• Genetik: Selvom forskningen på dette område er ret omfattende og man længe har ledt efter det såkaldte fedme-gen, er menneskets viden om genetik i forhold til overvægt fortsat særdeles begrænset. Man kan dog vha. statistik udlede, at overvægtige mennesker har en klar tendens til at få overvægtige børn. Genetik er således uden tvivl en bidragende faktor til overvægt – den er bare ikke helt forstået af videnskaben.

• Gastronomiske evner: Nogle mennesker kan- eller vil (gider) ikke at lave mad. Denne gruppe har øget sandsynlighed for at blive overvægtige, idet fastfood og halvfærdige retter oftere vælges, og kosten derfor generelt er mere usund.

• Økonomi: Ofte er fastfood og halvfærdige retter billigere end sund kost – dette har naturligvis konsekvenser i form af overvægt for nogle mennesker. Desuden er prisen for friske grøntsager og frugt for høj for nogle husstande, hvilket resulterer i et fravær af disse, hvilket derved kan være en årsag til overvægt.

• Uddannelse: Der er en klar tendens til, at den lavt uddannede del af befolkningen er mere overvægtig end den øvrige del af befolkningen. Dette gør sig gældende på tværs af landegrænser og især i i-lande.

• Opdragelse: Nogle børn opdrages med masser af søde sager, TV, computer og inaktivitet – hvor andre opdrages med sport, sund kost og forståelse for helbred. Disse forskelle i opdragelse viser sig ikke kun i barndommen, men hænger typisk ved igennem livet, hvilket naturligvis har en direkte indvirkning på individuel overvægt.

• Graviditet: Under graviditeten øges kvindens vægt naturligt. Nogle kvinder har efterfølgende besvær med at tabe den ekstra vægt, de har taget på under graviditeten.  På denne måde kan graviditet altså være en udløsende eller medvirkende faktor til overvægt.

• Humørsvingninger: Hos nogle mennesker kan humørsvingninger og især følelsesmæssige nedture resultere i såkaldt trøstespisning med overvægt til følge.

• Helbredsmæssige tilstande: I nogle tilfælde kan overvægt relatere til helbredsmæssige tilstande som f.eks. Prader-Willi syndrom, Cushings syndrom, polycystisk ovariesyndrom m.fl. Dette gælder også en række sygdomme i mave-tarmsystemet. Desuden kan tilstande som f.eks. gigt medføre mindsket fysisk aktivitet og dermed inddirekte bidrage til overvægt.

• Vand: Mange mennesker drikker ikke tilstrækkeligt rent vand. Vand er naturligvis essentielt for at kroppen kan fungere korrekt, men i forhold til overvægt er vand vigtigt, idet vand renser tarmsystemet og derved sikrer korrekt optagelse af næringstoffer fra føden. Drikker man ikke tilstrækkeligt vand, risikerer man derfor, at man ikke optager al den næring der findes i føden. Dette kan resultere i overspisning og dermed overvægt.

• Medicin: Nogle medicintyper kan medvirke til overvægt, hvis ikke man kompenserer herfor vha. motion. Disse medicintyper inkluderer antidepressiva (læs evt. om antidepressiv medicin), medicin mod anfald, diabetes medicin, antipsykotisk medicin, steroider og betablokkere.

• Rygestop: Et rygestop er ikke en decideret årsag til overvægt, men en faktor der kan medføre øget appetit og/eller overspisning, hvilket kan resultere i overvægt.

Komplikationer ved overvægt

Overvægt kan medføre en lang række symptomer og helbredsmæssige problemer. Følgende komplikationer kan opstå som følge af overvægt:

• Type 2 diabetes
• Fedtstoffer i blodet (kolesterol og triglycerider)
• Hjertesygdomme
• Kræftsygdomme
• Højt blodtryk
• Gigtsygdomme som f.eks. slidgigt
• Depression
• Sygdom i galdeblæren
• Galdesten
• Slagtilfælde
• Søvnapnø
• Gynækologiske problemer såsom barnløshed og uregelmæssig menstruation
• Leversygdomme
• Nonalkoholisk steatohepatitis (fedt der ophobes i leveren)
• Reproduktive problemer
• Hudproblemer såsom intertrigo (en form for inflammation af huden) eller nedsat sårhelin 

Livskvalitet og overvægt

Når man er overvægtig, kan den overordnede livskvalitet også forringes. Det er muligt, at man ikke længere er i stand til at udføre daglige pligter og gøremål eller deltage i bestemte aktiviter. Desuden kan der opstå episoder, som man opfatter som pinlige eller nedværdigende.

Der er ingen tvivl om, at overvægt mindsker såvel fysisk som psykisk velbefindende, hvilket har konsekvenser for livskvaliteten.

Nogle overvægtige mennesker undgår desuden offentlige steder og begivenheder – typisk af frygt for diskrimination, mobning eller latterliggørelse (hvilket kan være et reelt problem).

Andre faktorer der kan påvirke livskvaliteten kan være: 

• Hæmmet bevægelsesevne
• Seksuelle problemer
• Præstationsangst
• Depression
• Fysisk ubehag
• Mindreværdskomplekser
• Skam
• Social isolering – læs evt. om ensomhed
  
  kilde: www.SundhedsLex.dk
  
  

Vægttab, skal jeg tælle kalorier?

Antallet af kalorier, du har behov for, for et vellykket fedttab afhænger af mange faktorer, heriblandt din alder, kropsstruktur, stofskifte, aktivitetsniveau, etc. Den individuelle forskel er stor.

Det er derfor farligt og forkert at generalisere og give dig et specifikt antal kalorier, du skal spise hver dag. Det ville være som at famle i blinde. En bedre løsning og mere specifik til dig og din kropsstruktur er, at du fører en kost- og træningsdagbog, og derefter justerer madvalg og kalorieindtag afhængig af dine resultater.

De fleste mennesker oplever, at ved at foretage korrekte og sunde madvalg og samtidig få det rigtige forhold af protein, kulhydrat og fedt, vil de få tilfredsstillet deres sult uden problemer og derved begrænse madindtaget og få mulighed for at tabe fedt - uden at gå og tælle kalorier dagen lang, hvilket oftest resulterer i stort fokus på mad og endnu mere sult. 

Vægttab? Tab fedt - ikke muskelmasse

I virkeligheden er vægttab et mislledende ord, du bør ikke stræbe efter at tabe dig i vægt, stræb i stedet efter eat tabe fedt. Du skal tilstræbe et fedttab på ca. 1 kg og maks. 1 1/ 2 kg om ugen. Med et større vægttab risikerer du, at det er muskelmasse, du taber.

Fundamentet til et vellykket fedttabsprogram er, at bibeholde og øge din muskelmasse og dermed dit stofskifte. Du kan opnå et øget stofskifte ved en kombination af vægttræning og den rigtige udholdenhedstræning.

Derudover kræves indtagelse af tilstrækkelig mængde kvalitetsprotein for at give kroppen næring til at øge din muskelmasse. Denne ekstra muskelmasse vil give dit stofskifte et kick og dermed give dig mulighed for at forbrænde flere kalorier hver dag. 

Ud med badevægten

Som netop nævnt er vægttab i virkeligheden et misledende ord; hvis du udelukkende fokuserer på vægttab og konstant skal se tallene på din badevægt, begår du en stor fejl.

Badevægten fortæller dig nemlig ikke noget om, hvor meget fedt du har tabt. Husk, at et vægttab kan bestå af såvel vand, kulhydrat, fedt eller vital muskelmasse.

Faktisk er det muligt at reducere dine elskovshåndtag og samtidigt blive væsentligt mere tonet og markeret, uden at du har tabt et eneste kilo, fordi muskelmasse vejer 22% mere end fedt og fedt fylder meget mere end muskler.

Dette betyder, at når du erstatter fedtet på hofterne eller lårene med den samme vægtmængde muskler, vil både hofter og lår blive meget mindre.

Overvej at sætte badevægten ind i skabet og fokusér i stedet på, hvordan dit tøj sidder og hvordan du ser ud. Eller  køb en fedtmåler, og tjek selv din fedtprocent en gang om måneden. Den vil fortælle dig, hvorvidt det er fedt eller muskelmasse, du har tabt