 |
| Diætistklinikken i Farum Tlf.nr: +45 44 48 42 42 Mobil: 25 21 23 34 |
Mail post@diaetistlaursen.dk |
Adresse Rådhustorvet 7, 1 sal 3520 Farum |
|
| Diætistklinikken i Farum Tlf.nr: +45 44 48 42 42 Mobil: 25 21 23 34 |
Mail post@diaetistlaursen.dk |
Adresse Rådhustorvet 7, 1 sal 3520 Farum |
| Styr på sødestofferne Sukkerfri sodavand, slik og kager fylder efterhånden godt op på butikshylderne. Sukker erstattes med sødestoffer og diskussionerne om for og imod dem bølger frem og tilbage. Argumenterne mod sødestofferne lyder eksempelvis, at man bliver lige så afhængighed af sødestofferne som almindeligt sukker. Eller at de af andre årsager giver anledning til højere kalorieindtag. Andre argumenter imod dem er, at de ikke er sundhedsfremmende, fordi de er kemiske. Men er sukkerfrit det samme som energifrit? Nej, det er det ikke. Man kan inddele sødestofferne i energigivende og ikke-energigivende varianter. Energigivende sødestoffer De energigivende sødestoffer har fællesbetegnelsen sukkeralkoholer eller polyoler. I gennemsnit er deres energiindhold 2 kcal pr. gram, hvor ægte sukker til sammenligning giver 4 kcal pr. gram. De energigivende sødestoffer og kalorieoptaget ved dem kan du se her: Sorbitol giver 2,6 kcal pr. gram – indtag maks. 50 gram Mannitol giver 1,6 kcal pr. gram – indtag maks. 20 gram Xylitol giver 2,4 kcal pr. gram Isomalt giver 2 kcal pr. gram Lactitol giver 2 kcal pr. gram Maltitol giver 2,1 kcal pr. gram Når de energigivende sødestoffer giver cirka halvdelen af de kalorier som tilsvarende mængde ægte sukker giver, så betyder det ikke, at alle fødevarer tilsat polyoler, har et kalorieindhold på minus 50 % i forhold til de sukkerholdige varianter. Eksempelvis kan sukkerfri karameller have et kalorieindhold, som kun er 30 % lavere end almindelige karameller. Polyoler har en effekt på tyktarmens bakterier. Bakterierne omdanner polyoler, som ikke er optaget i tyndtarmen. Det efterlader nogle kortkædede fedtsyrer i tyktarmen, hvilket kan være til gavn for tarmen. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange polyoler tyktarmen kan nå at håndtere. Og du er ikke i tvivl, hvis der er for mange, det giver nemlig diarré. Særligt sødestofferne sorbitol og mannitol har denne effekt. Derfor bør du indtage mindre end hhv. 50 og 20 gram. Ikke-energigivende sødestoffer Det nyeste ikke-energigivende sødemiddel på markedet er STEVIA. Læs om stevia længere ned på siden De andre ikke-energigivende sødestoffer er eksempelvis saccharin, acesulfam-K, cyklamat og det rigtig kendte sødestof aspartam, som du måske kender under navnet Nutrasweet. Aspartam består af to aminosyrer, asparagiin og phenylalanin og af methanol, som er en alkohol. Når vi spiser aspartam, så deler tyndtarmens enzymer det til disse tre komponenter. Hver især kan man finde disse komponenter i andre fødevarer. Aspartam er blevet beskyldt for at skabe sult og dermed skade energiregnskabet. Forskellige studier viser, at blodsukkeret falder, efter at man har spist eller drukket noget, der indeholder aspartam Det kan give følelsen af sult. Hvis man så spiser noget, der skader vægtregnskabet, ja så er aspartam jo årsag til det. Læs mere om aspartam på Fødevarestyrelsens hjemmeside Andre studier viser dog, at to grupper af overvægtige, der drikker henholdsvis vand og light-sodavand, taber sig lige godt. Læs mere om lightprodukter Er kemisk fremstillet skidt? Modviljen mod de kemiske sødestoffer handler om, at de netop er kemiske, ikke-naturlige. De energigivende sødestoffer laves kemisk, men de findes også i naturen. Derimod er de ikke-energigivende sødestoffer helt igennem unaturlige. Hvis man har det skidt med det, skal man se efter saccharin, acesulfam-K (acesulfamkalium), cyklamat og aspartam på varedeklarationen. Det vil betyde udelukkelse af forskellige is, syltetøj, frugtkød, saftevand, sodavand og yoghurt. Sødestofferne kan også gemme sig under E-numre, som er et nummer, EU har tildelt stofferne. Også andre lande uden for EU bruger nummereringen. Fx skal Norge og Island som følge af det økonomiske samarbejde mellem EU og EFTA (EØS) opfylde alle direktivernes bestemmelser. Sødestoffernes E-numre er listet her: E954 – saccharin E952 – cyklamat E951 – aspartam E950 – acesulfamkalium E957 – thaumatin E959 – neohesperidinihydrochalon Polyolerne eller sukkeralkoholerne har også E-numre: E420 – sorbitol E421 – mannitol E953 – isomalt E965 – maltitol E966 – lactitol E967 – xylitol Uanset om du vælger produkter med ægte sukker eller de energigivende og ikke-energigivende sødestoffer, så er det en god ide, at du forholder dig kritisk til produkternes anprisninger. Tjek energiindholdet på emballagen og indtag produkterne i moderate mængder, hvis du vil spare på kalorierne. Smagen af sødestoffer Smagsløgene er lokaliseret forskellige steder på tungen ordnet i nogle små 'knuder' (papillae). Når et sukkermolekyle kommer i kontakt med områder på disse 'knuder', sendes der et signal til hjernen. Her genkendes det som oplevelsen af noget sødt. På samme måde kan sødestoffer, der kommer i kontakt med disse områder på tungen, give hjernen en lignende oplevelse af noget sødt. Da sødestoffer ikke er identiske med sukker, vil nogle mennesker opleve, at stoffet smager sødt men kan have en bismag som for eksempel en metalsmag eller en sur-sød smag. Smag af sød varierer Sødestofferne søder i forskellig grad. De kan derfor, udover at inddeles i energigivende og ikke-energigivende stoffer, også inddeles i:
Sidstnævnte indgår ofte som en del af bulksødestofferne. De mindre sødende sødestoffer er sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, lactitol og xylitol – altså de energigivende sødestoffer, sukkeralkoholerne. De kraftigt sødende sødestoffer er saccharin, cyklamat, aspartam, acesulfamkalium, thaumatin og neohesperidinihydrochalon. De er alle kemiske og ikke-energigivende. Kilder Charlotte Hartvig, Skrump dig glad, 2005 Orla Zinck og Torben Hallas-Møller, Tilsætningsstoffer i maden: Virkninger og bivirkninger, E-nummerbogen, 2005 www.foedevarestyrelsen.dk STEVIA Nyt sødemiddel fri for kemi og helt uden kalorier Nu er der for første gang et naturligt sødemiddel på markedet -en raffineret udgave af regnskovsplanten Stevia. Stevia er lige så naturligt som sukker, men op til 450 gange sødere. Stevia giver ingen blodsukkerstigning, indeholder ingen kalorier, og er altså første naturlige sødemiddel - fri for kemi. Planten er en vild plante, der er blevet opdaget i 1600 tallet i Syd Amerika. Planten gror som små buske, højde 40-60 cm, kan høstes 3-4 pr. år. Stevia-planten indeholder sødestoffet Steviosid, som er flere hundrede gange sødere end sukker, uden kalorier og fuldstændig ufarligt for kroppen. Stevia reducerer blodsukkeret, har en positiv effekt på kolesteroltallet og kan endda sænke et forhøjet blodtryk. Stevia egner sig til diabetikere. Stevia kan bruges til madlavning og bagning . Der kan købes flere forskellige produkter, bl.a. firma Hermesetas, er kommet med tre forskellige former for stevia - "Drys-Let", flydende og i form af tabletter.  Stevia Drys-Let Hermesetas 75 gr. - 1 teske søder som 1 teske sukker (ca. 4 g) - 90% færre kalorier end sukker - Egnet for diabetikere - Skånsom mod tænderne - Ideelt til madlavning og bagning samt til sødning af te og kaffe Stevia Flyende Hermesetas 125 ml. - 1 teske søder som ca. 4 g sukker - Uden kalorier - Egnet for diabetikere - Skåner tænderne - Ideelt til madlavning og bagning samt til sødning af kolde og varme drikke SteviaSweet Hermesetas 300 Tab - En tablet søder som en teske sukker (ca. 4 g) - Uden kalorier - Ingen kulhydrater - Egnet for diabetikere - Skånsom mod tænderne |
